Gathering Love Templet
INVITATION TIL ÅNDELIG FORDYBELSE OG MENNESKELIG VÆKKELSE

Hjertelig velkommen!
"Smukke menneske,
Det er med den største glæde og ydmyghed, at jeg byder dig velkommen i Gathering Love Templet.
Gennem mange år har jeg følt mig kaldet til - og arbejdet med - at hjælpe mennesker til at opdage deres åndelige enhed, deres spirituelle gaver og den kærlighed, glæde og frihed, der er tilgængelig for os alle hele tiden. Jeg ser igen og igen hvordan det er vigtigt at vi ikke glemmer ånden, eller gør den til det eneste rette - jeg ser hvordan vi på alle måder kan finde frihed i livet, ved at bringe ånden her ned på jord, til vores hverdags levet liv, og derigennem vækkes til et liv i balance og frihed.
Alt mit arbejde - formet igennem Livets Store Mester, Hverdagen - har jeg nu samlet og gjort tilgængeligt i dette Tempel, der i marts 2020 kom til mig med navnet "Gathering Love".
Det er mit inderlige ønske, at du inspireres til at gå på opdagelse i Templet, der i sin essens er skabt i og af kærlighed til dig. Endnu engang, rigtig hjertelig velkommen.
Namaste"
- Pernille Mandira

Du inviteres til at møde dig selv igennem det spejl, Pernille Mandira og Universet holder op for dig. Du er både disciplen og mesteren, det er én og samme rejse, og dette tempel er skabt for at vække både det personlige og åndelige aspekt, til enhed.
Templet kalder på, at du tør fordybe dig, tør lytte til stilhedens stemme og visdom, for der igennem at bevæge dig endnu friere, lettere, mere tillidsfuldt gennem din rejse i livet.
Templet er skabt og vedligeholdes af Pernille Mandira, som igennem mange års arbejde som Mystiker og Pilgrim af Livet, selv har gået vejen og nu byder dig velkommen indenfor.

Privat
Facebook-fællesskab
Gathering Love har sit eget private fællesskab på Facebook, hvor du har mulighed for at dele dine oplevelser og blive inspireret af andre.
Daglig healing, meditation og inspiration
Vi mødes online via Zoom på alle hverdagsmorgener kl. 09:00. Musik vil spille ca. 15 minutter før vi mødes, så du kan sætte dig og starte din fordybelse.
Åndelig og menneskelig støtte hele året
Som medlem har du fri adgang til alle de optagelser, der skabes til hver af de unikke Gathering Love-morgener. Et kæmpe bibliotek, skabt til dig og din vækkelse.
Gathering Love Templet lever, ånder og udvikler sig præcis som de mennesker, der bruger det - præcis som dig. Hver morgen er unik i sit afsæt og det samme er der deles, det betyder også at du i templet, her i december, finder over 150 unikke optagelser, som er skabt i og af de uendelige nuers visdom. Hver uge kommer 5 nye optagelser til og fra januar 2021, vil du kunne lytte til selve dagens optagelse, hvis du ikke kunne være med om morgenen.

Med disse udvalgte lydfiler, kan du få et lille indblik i noget af al den kærlighed og visdom, der flyder i Templet, og som er tilgængelig for dig som medlem.
Lydfilerne er fra de særlige Gathering Love-morgener, som er gratis at deltage i for alle. Du kan læse mere om morgenerne her og se dine muligheder for at blive medlem her.
Som medlem af Gathering Love Templet inviteres du til at fordybe dig i dit livs rejse - at dedikere dig yderligere til at ville forstå, heale og vække alt det, der er dig. I sin enkelhed er du inviteret til at dedikere dig, til at blive støttet og holdt i den mest kærlige omfavnelse.