En fortælling !


SKREVET PÅ VEJ TIL TIBET I 2017.

Det hele startede i maj 2016, eller måske egentligt tilbage i 2014 hvor jeg selv havde min første Pilgrimsfærd til Tibet.

Efter 13 år med pilgrimsrejser til de smukke Franske pyrenæer, viste jeg at noget var ved at tage sin ende.

Både var jeg lettet over at vide at mit arbejde i den form, det havde taget i alle de år, med alle de pilgrimme, var slut. Men samtidigt viste jeg at Pilgrimmen i mig aldrig dør, så jeg var åben og undrende - hvad havde universet i vente for mig nu.

På det tidspunkt var min krop i stærk healing, og den skulle vise sig at nå at blive mere syg end forventet, smerter, træthed, infektion i mit blod og en krop der blev uigenkendelig i form af voldsom vægtforøgelse var hvad jeg gennem det sidste af 2016 og det første af 2017 måtte hengive mig til. Grader af indre frygt viste sig igen og igen, hvordan ku jeg kalde mig pilgrim, bevæge mig gennem landskaber, og tage ansvar for mine pilgrimsrejser, med et tempel som oplevedes i forfald.


Det spørgsmål står egentligt stadig ubesvaret hen, når jeg bevæger mig ind til mit ego - men min sjæl og universet syntes ikke at bekymre sig om overvægt og sygdom, så der fra tror jeg det besvares - Namasté Pilgrim !


Så uanset hvad, min monkey mind måtte servicere mig med, sendte universet mig i maj 2016 besked om at min næste pilgrimsfærd skulle gå til Tibet. Jeg var igang med min sidste tur til Pyrenæerne, da beskeden kom.

Altid har mit arbejde med universet været båret af beviser, jeg må ha beviser. Så også her takkede jeg universet, men bad om bevis for at dette ikke bare var mit ego, på vej, på en spændende rejse!


De beviser jeg bad om, fik jeg hurtigere end noget andet, blot 1 døgn efter jeg var hjemme fra Frankrig, tog mit arbejde mig til Sverige - et hus skulle renses for energier.

Da vi var færdige sagde den skønne ejer af huset at han havde noget til mig. Det skulle vise sig at være mit første bevis.

Han rakte mig en smuk rød bog om Tibet, jeg rystede indvendig. Han sagde at han dagen forinden havde taget den ud af reolen, og da han rørte den så han et indre billede af mig og det var som han fik stød... Så han tænkte at bogen var til mig, og spurgte noget undrende, hvad jeg dog havde med Tibet! På det tidspunkt kunne jeg slet ikke svare, jeg takkede blot og modtog bogen med stor ydmyghed.


Vel hjemme igen, gik jeg og smilte lidt for mig selv - for hvem ka egentligt bare stille sig op og sige Jeg skal til Tibet .... !!!

Jeg viste at noget mere måtte vise sig, og det gjorde det allerede 6 dage efter jeg var hjemme fra Frankrig. En ung kvinde og hendes kæreste var kommet for at købe en drejebænke jeg havde til salg.

De kom ind i indkørslen i en kæmpe jeep med lad, på siden af jeepen stod Trekking, Afrika, Indien og mere jeg ikke husker.

Vi talte om mine rejser til Frankrig og det viste sig at den skønne unge kvinde var datter til den mand, der er endt som den bedste samarbejdspartner jeg kunne ønske mig.

Caspar, som er ejer af Trekkingbureauet, hørte om mig gennem sin datter, som fortalte ham at jeg måske skulle til Tibet - , med den information fra sin datter ringede han til mig for at høre mere, for at sige at den tur ville han gerne lave for mig!

En lang beskrivelse fra livet, kort...


Rejsen skabte sig selv, de steder vi skal besøge har åbnet sig på fineste vis, mit samarbejde med Caspar har været som den skønneste drøm.

Og nu er samlet 13 smukke, vise og modige Pilgrimme, som i morgen lander her i Kathmandu for at begynde deres færd.

Og nu er jeg klar til at modtage dem!


I dag, i mit besøg i Little Tibet her i Kathmandu, syntes min guide at jeg skulle gå ind og besøge det Tibetanske Kloster - på hans opfordring gik jeg ind, følte mig ført. Der var store skilte med No Photo men munken gjorde tegn til at jeg godt ku tage billeder.

Jeg blev stille i mit indre, det var som at være i Tibet igen, jeg mærkede indre rystelser og tårer trillede af mine kinder.

Jeg gjorde Namaskar foran den store Buddha, en anden munk kom til mig med røgelse og bad mig tænde de tre pinde for Buddha, det gjorde jeg og han fortalte om Tibet, om Buddhismen og det var som om han svøbte mig i en energi så fin. Han kiggede på mig og spurgte - are you going to Tibet ?

Mit hjerte åbnede sig og jeg tror jeg fik svaret - Yes I am.

Stille første han mig hen til den munk som var den øverste, og han sagde at de ville velsigne mig og rejsen til Tibet. Og det skete, vores pilgrimsfærd til Tibet er nu velsignet af den fineste Tibetanske munk.

Jeg har et rødt bånd om halsen for beskyttelse og en hvid Kata, som symboliserer renhed og velsignelse for ens intention.

Det sidste bevis.... Jeg er uden ord, ydmyg og fyldt af glæde.

Vores Pilgrimsfærd er begyndt, og ydmygt vil jeg vandre med åbent hjerte og den dybeste tillid til alt der er.

Namasté Pernille Mandira

Pilgrim af livet

©2018 Pernille Mandira Mouritsen / TrustLove. Alle rettigheder forbeholdes
Design Kristine Stammer