©2018 Pernille Mandira Mouritsen / TrustLove. Alle rettigheder forbeholdes
Design ByStammer

Beder du...?

Bøn, meditation og taknemmelighed, tre for mig så vigtige aspekter af min hverdag. Aspekter, som jeg bruger til at blive ved at trække mig mod det sande, så jeg ikke bliver ét med livet, følelserne, udfordringerne omkring mig, men i stedet kan bevidne dem, for der igennem at lære af dem, heale dem, og frisætte mig fra dem.

Og jeg er sikker på, at du har nogenlunde de samme intentioner, men til hvem beder du, til hvem retter du din taknemmelighed - hvem kontakter, du når du mediterer? Mange fortæller mig, at de beder til englene, til Gud, kalder på deres guider, sender taknemmelighed til mennesker i deres liv, til Universet, til deres åndelige hjælpere, og når de mediterer, ja så sætter de sig, og prøver at finde stilhed. Alt sammen vinkler, som jeg sagtens forstår, og som på ét sæt også giver mening.

Jeg har dog lyst til at inspirere dig i dag mod det, som jeg igennem mange år nu, har gjort til min praksis. Ikke for at gøre det, du gør forkert, men for at åbne en mulighed, en endnu dybere forbindelse til det guddommelige, som det lever i dig. -For hvordan ville det være, hvis det var din sjæl, din essens, dit indre, du sendte dine bønner til - som du viste din taknemmelighed, og som du sad med i dine meditationer?


De fleste sætter sig, beder og udtrykker taknemmelighed, fordi der er en dyb længsel om at ville mærke sig selv mere, føle sig mere fredsfyldt og fuldt til stede. Hvis vi i disse hellige øjeblikke bliver ved at kontakte noget uden for os selv, hvordan skal det indre ståsted, din kerne, så blive tydeligere for os?

Din kerne bliver tydeligere at mærke, når du sender den taknemmelighed til dig, når du beder til, at du må kunne mærke dig selv bare lidt mere i dag, når du beder til, at selvom du er fyldt af frygt og smerte, så vil du gerne mærke det sted i dig, hvor glæden og kærligheden bor - for det er dem, der skal vise dig vejen ud af frygten og smerten.

Så et simpelt lille værktøj fra mig til dig: Prøv at sende din taknemmelighed ind til dig selv, bed dine bønner for din evne til at være tro mod dig selv, kunne mærke dig selv mere, og mediter for at få lov at mødes med det unikke menneske, du er.

Katharerne, som gennem mange år har været en dyb og nærende inspiration for mig, siger følgende: "Hvis det er inde i dig, er det også uden for dig. Hvis det ikke er inde i dig, er det ikke".

Det vil sige, er det i dig, er det også uden for dig, er det ikke i dig, så er det ikke!

I de ord tages hele gudsbilledet og skabelsen ind til den enkelte sjæl, og dermed ind i det enkelte menneske. Det er en anerkendelse af den smukke og meget stærke kraft, som bor i os alle. Så når du beder til dig selv, er taknemmelig for dig selv, mødes med dig selv i meditationen, så er du også med alt uden for dig, så modtager det også din taknemmelighed, dine bønner og så sidder i dit meditative rum, sammen med dig.

Alt er ét, intet er adskildt, og du, som vi alle, har så megen brug for dig, for at kunne mærke dig, nære dig, og opdage dit eget lys.

Så prøv at sætte dig med ønsket om at møde dig selv, send din taknemmelighed til dig selv og bed dine bønner for, at du må vokse, heale og næres. Derfra bliver alle berørt af den gerning, og du bliver en del af en healing, som denne verden har så uendelig meget brug for. Og tro mig, når du stråler og lever fra din essens, så mærker dine kære din taknemmelighed, dit nærvær - dine guider, og Gud danser i de store sale og Universet tænker, "sådan, nu begynder det at ligne noget!"

God rejse, kære Pilgrim, hvor er jeg taknemmelig for at være her på vores smukke Moder Jord, med netop dig.

I kærlighed

Pernille Mandira