©2018 Pernille Mandira Mouritsen / TrustLove. Alle rettigheder forbeholdes
Design ByStammer

Gennem hele sit liv har Pernille fulgt den lyskegle, som kærligheden peger med, i retning mod dét, der er hendes kald og brændende ønske: At hjælpe dig med at huske dét, der er din allerdybeste sandhed. At finde derhen, hvor frygtens illusion ophører, og alting - livet og døden - bliver ét.

 

Denne vandring har budt på alt andet end den slagne vej, og har krævet en disciplin og dedikation til at følge det sande – uanset, hvordan det har set ud. En overgivelse til at selv at turde se, lytte og følge det erkendte, og derigennem nedbryde illusionen. 

Siden 2006 har Pernille hjulpet mennesker, både private og virksomheder, med at se og gå det sandes vej - med at finde hjem.

"Det er en uendelig stor ære og gave at få lov at være så forbundet med altings en-hed og oplevet livet herfra. Alt mit arbejde sker fra et sted, hvor det er mit brændende ønske, at flere og flere af os vågner op til at opleve den forbundethed. -Vågner op til at se, at vi hver især gør en særlig forskel, blot ved at være ærlige, og ved at arbejde med kærlighed og disciplin som de fineste følgesvende."

- Pernille Mandira

SEER I HJERTET, PILGRIM AF LIVET

IMG_0106_edited.jpg

Pernille Mandira

 

Pilgrimsfærden,

Livets Skole og Følelser

INTERVIEW MED PERNILLE MANDIRA

Pernille er én af Danmarks søjler af visdom og klarsyn, og tilbyder gennem det rum, hun åbner, en ganske særlig mulighed for den enkelte - menneske som virksomhed - at se og blive set i sin rene, klare sandhed. At finde den vej, der er oplyst af kærlighed, og som i sin essens tegner alle menneskers pilgrimsfærd.

 

Hun har gennem sit professionelle arbejdsliv i både ind- og udland beskæftiget sig med alt fra events, festivaller, markedsføring, salg, uddannelse og ledelse, men aldrig fulgt den slagne vej. Ved at vælge og følge sit kald, får Pernille lov at være en ren kanal for den Universelle kærlighed, der forbinder os alle. 

I dette åbenhjertige interview fortæller hun om det at være pilgrim, og om nogle af de nøgler, livet har givet hende, til at turde se og vælge kærligheden.

Vil du ikke prøve at fortælle lidt om det at være pilgrim. Hvad betyder det for dig?

”Det er en meget smuk vej, jeg får lov til at gå i dette liv. Vejen er mig ikke vist, men former sig af de skridt, jeg vælger at tage, og i det ligger en disciplin, en kærlighed og en dedikation, som jeg ind imellem har ønsket at jeg kunne undsige mig. Gennem de sidste mange år har jeg sét for tusindvis af mennesker - både for private og dem i virksomheder, hjulpet dem med at finde vej - men aldrig har jeg fundet en, der kunne det samme for mig. Min træning i at se for andre, ligger i min evne til at se for mig selv.

 

Derfor kalder jeg mig Pilgrim af Livet; min skole er Livets Skole, for det er igennem min hverdag, at jeg lærer at se - både for mig selv og for andre. Det er igennem min evne til at opløse frygten, kontrollen og vreden, at jeg opdager, hvor smukt livet er, og hvor betydningsfuldt det er, at vi alle ser vores egen vej og lever den."

Show More

Betyder det så, at vi ikke må være vrede, eller være fanget af frygt og kontrol, for at vi kan komme til at se?

”Nej, absolut ikke, disse følelser er styrker ligesom alle andre essenser af vores liv, de er dele af livets skole. Vi kunne kalde dem ’små skoler, i Livets Store Skole’, men hvis følelserne styrer os, så er det skidt! For det betyder, at der er sider af helheden, vi ikke bruger frit og åbent. I hver skole er der to sider - en dualitet - og når vi formår at åbne for begge sider, så opstår balance og frihed. 

 

Hvis du er styret af frygt, så kunne du sikkert trænge til at åbne for din tillid! 

Hvis du er den, der ubetinget giver til andre, uden at give til dig selv, må du, for at opnå balance, lære at give til dig selv! Og disse er vigtige skridt på vejen til at opnå balance, på vejen den visdom og balance der er din at leve i dette liv - for når alt kommer til alt, så er disse følelser slet ikke virkelige, de er skoler, som skal undervise os, de er vejvisere, som har til opgave at indbyde Dharma, og dermed forløse Karma.”

Vil det sige, du mener, at følelser ikke er sande?

”Ja - det vil det sige. Følelser er ikke sande! Prøv blot at se tilbage i dit liv, og tænk på en dag, hvor du var meget vred… men hvor personen, du var vred på, ikke var vred på dig! Faktisk skete der det, at mens du stod dér, og fnyste som tyren Ferdinand, begyndte den anden person at smile, måske endda grine - i sit ærlige forsøg på at bevare en seriøsitet og være en oprigtig modtager af din vrede, begyndte personen at grine, sådan helt nede fra maven... Uh den er svær ikke? Først blive du måske mere vred, men den kære modtager af din vrede kan ikke stoppe med at grine - og pludselig griner du selv, du kan faktisk ikke lade være, det bobler i hele kroppen, og din vrede er forsvundet som dug for solen...

 

Hvis vreden var sand, så sand at den ALDRIG kunne forandres, ændres eller formes, så var dette ikke sket, så var du forblevet vred.

 

Ser du følelser, både dem vi kunne kalde gode og dårlige, er læremestrene i livets skole, vi lærer gennem vores følelser - dog er de først sande hvis du gør dem til sande, og lige her vil jeg tilråde at træde varsomt!

Hvad skal vi så lægge vores lid til, hvis vores følelser ikke er sande?

Ja, det er et godt spørgsmål. Du må starter med at ære dine følelser, ikke gøre dem forkerte, åbne for dem, så du er fri i din tilgang til dem alle.Og alt imens du gør dette arbejde, så vil din sjæl - din indre sandhed - få mere og mere plads i dig. Som en knyttet hånd, der langsomt begynder at åbne sig; som en fugl i et bur, der pludselig opdager, at lågen til buret står åben, og at den frit kan flyve ud. 

 

Igennem det arbejde, gør du mere og mere plads til at lytte til væren, lytte til din sjæl - lytte til din guddommelige stemme. Altså den stemme, du altid har med dig, og som taler til dig fra den dag du inkarnerer i din fysiske krop. Spørgsmålet er blot, om du har turdet give den plads, turdet at gøre den sand, turdet at udleve det, der er fra netop det sted i dig.

 

Man kan sige, at hvis intet er sikkert, så er alt muligt - og hvorfor begrænse sig.

Show More

"Min skole er Livets Skole, for det er igennem min hverdag, at jeg lærer at se - både for mig selv og for andre. Det er igennem min evne til at opløse frygten, kontrollen og vreden, at jeg opdager, hvor smukt livet er, og hvor betydningsfuldt det er, at vi alle ser vores egen vej og lever den."

- Pernille Mandira

Mange kommer til mig, og beder om hjælp til at udleve deres kald. Men de fleste har så mange forbehold og ’ting de lige skal have gjort’, før de kan komme i gang. ”Jeg skal bare lige af med mit arbejde og finde et nyt”, eller ”Jeg skal lige tabe mig”, ”Jeg skal bare skilles, så...”.Frygten har mange ansigter, og den skærmer for, eller skygger for vores evne, til at leve vores lys.

 

Men ser du, den eneste grund til, at vi ikke er frie, er fordi vi tror, at vi ikke er frie. Jeg ved godt, det er sagt mange gange før, men alt er tilgængeligt lige her, lige nu, og du kan vågne i dette øjeblik, vågne til at opdage, at du har været vågen hele tiden. Det er virkelig forunderligt! Så for at svare på det spørgsmål vil jeg sige: Læg din lid til, at du ikke er dine følelser, dit ’mind’, og begynd at opdage, hvad der så ér. Der vil du begynde at finde dét, der er din vej; dér vil du opdage, at sand visdom ikke er noget vi forstår, det er et skift i din bevidsthed.”

Interviewet af Kristine Skjoldborg Stammer

Until further notice ...

celebrate everything!