©2018 Pernille Mandira Mouritsen / TrustLove. Alle rettigheder forbeholdes
Design ByStammer

15 dage i Tibet

PRAKTISKE DETALJER

På denne side finder du alle de praktiske detaljer, du har brug for at vide om rejsen til Tibet. Hvis du har spørgsmål, er du naturligvis meget velkommen til at kontakte Pernille

Trekking Bureauet

Trekking Bureauet er den tekniske arrangør af denne rejse, og er et dansk ejet adventure-rejsebureau, som har eksisteret i over 20 år. Caspar Sutton, som ejer selskabet, har som antropolog med speciale i Nepal mange års erfaring med rejser i dette område, og har derfor opbygget et sundt netværk af samarbejdspartnere i både Nepal og Tibet.

Intet er overladt til tilfældighederne, når det kommer til planlægning og graden af oplevelser, der venter os på denne tur.

Bureauets politikker

Trekking Bureauet samarbejder med lokale samarbejdspartnere så vidt som overhovedet muligt. De lægger deres penge lokalt, hvor det er muligt, og gør meget ud af, at deres rejsende lærer om de lokale kulturer. De arrangerer fx ikke "turist-danseshows” med lokale, uden at initiativet stammer fra de lokale selv. De samarbejder lokalt kun med folk, der har samme holdning til ansvarlig turisme som bureauet selv. Det er derfor også bureaurets politik, at rejsende bør fotografere og videofilme med omtanke og altid med respekt for dem, de vil fotografere.

 

Alle rejseledere og guider er veluddannede og meget vidende på deres felt. Det gælder både de danske og de lokale guides, som således bindeledet til de lokale kulturer. Deres lokalkendskab vil gøre, at du føler dig godt tilpas på vores rejser, og mærker den dybe respekt for lokale befolkninger og deres miljø.

VIGTIGT: Generelle rejsebetingelser

Husk at læse dette vigtige dokument med Trekking Bureauets generelle rejsebetingelser, inden du tilmelder dig turen til Tibet.

Pris

Prisen for Rejsen til Verdens Tag er 33.750 DKK

PRISEN INKLUDERER
Flybillet København – Kathmandu t/r med Qatar Airways på økonomiklasse
Flybillet Kathmandu – Lhasa t/r på økonomiklasse
Transfer i henhold til rejseplan
Overnatninger i delt dobbeltværelse
Måltider i henhold til rejseplan
Visum til Nepal og Tibet
Sovepose til låns i Tibet
Al transport i henhold til programmet
Afgifter til templer og alle andre entréer
Namaste booklet og bykort over Kathmandu


PRISEN INKLUDERER IKKE
Afbestillingsforsikring
Rejseforsikring
Drikkevarer
Drikkepenge
Få måltider i Katmandu ved ankomst og afrejse
Personlige udgifter
Fly fra andre destinationer end Danmark. Ønsker du hjælp til denne planlægning, kontakt da venligst Caspar Sutton fra Trekking Bureauet.

Betaling

1.500 DKK i depositum (du modtager en faktura ved tilmelding)

15.350 DKK betales senest 01.05. 2017 (for flybilletter)

16.900 DKK betales senest 01.08. 2017 (for den resterende del af rejsen)

Sikkerhed for dine penge

Trekking Bureauet er naturligvis medlem af Rejsegarantifonden (nr. 1112) og Rejse-Ankenævnet.

Sprog

Vi har valgt at gøre denne rejse til en international rejse, hvilket vil sige, at det meste af det talte vil blive på engelsk. Alt fra vores tibetanske guide vil være på engelsk, og Pernille vil som udgangspunkt også tale engelsk til gruppen. Har du svært ved det engelske sprog, så skriv det til Pernille før afrejse, så vil hun sørge for, at der kommer en oversættelse til dansk til dig fra de steder, vi besøger.

 

BEMÆRK: Generelt vil alle praktiske beskeder blive givet på både dansk og engelsk.

Fly

Vi flyver med Qatar Airways begge veje til og fra Katmandu, hvilket fordrer for kvalitet, komfort og lækre måltider.

Forsikringer

Trekking Bureauet kan være behjælpelig med at tegne rejse- og afbestillingsforsikringer.

Forberedelsesmøde

Vi afholder et forberedelsesmøde, hvor vi informerer om selve turen, vi snakker om de højder, vi skal gå i, hvilke praktiske ting, vi skal være opmærksomme på, og giver rum til en generel mental og meditativ forberedelse til denne særlige rejse.

 

På denne aften vil du selvfølgelig også have mulighed for at få stillet de spørgsmål, du måtte have. Mødet bliver en aften i august, den nærmere dato får du besked om, når vi nærmer os.

Vaccinationer

Vi henviser til vaccination.dk eller til Danske Lægers Vaccinationsservice, hvor du som kunde i Trekking Bureauet opnår 10% rabat.

Tilmeldig

Du sender en mail til Pernille med dit navn, telefonnummer og e-mail-adresse. Herefter modtager du en faktura på et depositum på 1.500 DKK fra Trekking Bureauet. Din tilmelding er endeligt registreret, når du har indbetalt depositummet.